19. december: Bundus treble-sæson kulminerede på Wembley

For nogle er det bare et tal, men for andre er det et synonym. For dem er rygnummeret synonym med en position eller en person. For dem er nummeret på ryggen lige så mytisk som navnet lige oven over. Tallet alene kan ikke få spilleren til at gå over i historien, men spilleren kan gøre tallet legendarisk.

Laudrup, Maradona og Pelé i 10’eren; George Best, Eric Cantona og David Beckham i Manchester Uniteds 7’er; Johan Cruyff i nummer 14. Nummeret forpligter, og hver dag frem mod jul kigger tipsbladet.dk nærmere på et rygnummer og den historie, der gemmer sig bag spilleren, som bærer det.

I dag er den 19. december, og vi sætter fokus på nummer 19 i AGF, Mustapha Bundu.

Der er mange ting her i livet, der er lettere sagt end gjort. En af dem er at holde hovedet koldt, når man er en 19-årig amatørspiller, der skal spille foran 46.000 tilskuere på Wembley i en pokalfinale.

Op til kampen havde Mustapha Bundus familie, venner og træner ellers alle rådet ham til at tage det roligt og ikke tænke for meget over det, men det lod sig ikke sådan lige gøre.

- Faktisk var jeg på Wembley året før, men bare på den stadionrundtur. Vi var tæt på banen, men jeg tror ikke, jeg rørte den. Men den dag, vi spillede finalen, kom jeg i tanke om, at jeg var der året før, og så tænkte jeg bare, hvor vanvittigt det var, at jeg skulle spille der senere, fortæller Bundu.

- Da vi varmede op, rystede jeg, og jeg var virkelig anspændt.

Selv om finalen var i FA Vase, en pokalturnering for holdene i Englands 9., 10. og 11. bedste rækker, var det stadig en pokalfinale på Wembley, og den 22. maj 2016 blev en dag, som Mustapha Bundu aldrig glemmer.

Både hjemme i Sierre Leone, og efter han kom til England for at studere, havde han set de mange FA Cup-finaler og de to Champions League-finaler i 2011 og 2013 på det store stadion i London, så han kendte udmærket Wembleys mytiske betydning, men det var ikke nok til at forberede ham på, hvad der ventede

- Jeg var lidt chokeret. Manageren sagde til os, at vi skulle tage det roligt, for han vidste også, at det var en kæmpe, kæmpe ting. Det var Wembley, men han sagde, at vi ikke skulle tænke for meget over, at vi spillede på det stadion. Nogle gange kan man spille, og så sker der noget, og man ser sig bare omkring, og det går op for én: "My God, jeg spiller på Wembley," og så mister man fokus fra kampen, siger Mustapha Bundu.

En non-league treble
Den nuværende AGF-spillers vej til Wembley var noget længere end de fleste af hans holdkammeraters. Bundu voksede op i Sierre Leones hovedstad, Freetown, og som 12-årig deltog han i en talentkonkurrence, hvor 16 børn ud af i alt 17.000 blev udvalgt og vandt et ophold på Craig Bellamy Foundations akademi. 

Herfra kom Bundu ind på Hartpury College i England, og eftersom det lå tæt på Hereford FC, og flere af hans holdkammerater spillede for klubben, var et oplagt for Mustapha Bundu at indlede sin klubkarriere i England i den niendebedste række.

Fordi Bundu opholdt sig i England på et uddannelsesvisum, måtte han ikke optræde højere oppe i ligapyramiden, men i Hereford fik han al den succes, han kunne drømme om. I sæsonen 2015/16 vandt holdet sin række og to regionale pokalturneringer, så da den rystende Bundu løb rundt og varmede op på Wembley, engelsk fodbolds åndelige hjem, havde Hereford allerede vundet en treble.

We are champions pic.twitter.com/rCa2ZBeEKn

— Mustapha Bundu (@musbundu19) 26. april 2016

Holdkammeraterne havde i den grad Bundu at takke for, at de var nået så vidt. Han kan ikke huske de præcise tal, men han scorede syv eller otte mål i de cirka seks kampe på vej mod Wembley-finalen, blandt andet i den første semifinalekamp.

Dagen forinden havde Manchester United besejret Crystal Palace 2-1 i FA Cup-finalen på det samme græstæppe, som Bundu og de andre amatører nu løb rundt på, men selv om omgivelserne og anledningen gjorde indtryk på den unge sierraleoner, formåede han at tøjle nerverne. 

Bundu startede på bænken, men kom på banen ved stillingen 2-1 til modstanderne Morpeth. Mediet The Set Pieces beskriver, hvordan stemningen på stadion løftede sig, da han rejste sig fra bænken og begyndte sin opvarmning, og da var rystelserne væk. Det havde en indre dialog sørget for.

- Jeg kan ikke huske, hvad der skete, men på et tidspunkt sagde jeg bare til mig selv, at jeg var nødt til at slappe af nu og tænke, at vi spillede en normal kamp. Jeg er den slags person, at hvis jeg holder op med at tænke for meget over ting, har det en effekt på mit spil, siger han.

- Det eneste, jeg tænkte på, var at komme ind og gøre noget. Måske få et mål og forsøge at vinde kampen. Vores træner satte tre angrebsspillere ind, så vi satsede alle på at få målet, men vi endte med at bliver fanget, og vi lukkede to mål mere ind. Vi tabte (4-1, red.), men det er en dag, som jeg ikke tror, nogen kommer til at glemme. Det kommer til at blive hos os, til vi stopper med at spille fodbold.

Et godt år
Det var ikke bare de 46.000 på lægterne, det suveræne græstæppe eller det faktum, at kampen blev vist på landsdækkende tv, der gjorde cupfinalen på Wembley uforglemmelig for Mustapha Bundu. Det var i høj grad også den måde, han endte der. 

For Bundu voksede op i skyggen af den borgerkrig, der først i 2002 ophørte efter 11 års kampe. Sierre Leone er et af verdens allerfattigste lande, og Bundu sender hver måned 5000 kroner hjem til sin familie, som han ikke har boet med, siden han flytte på førnævnte fodboldakademi som 12-årig og senere til England for at studere.

Selv om Morpeth vandt 4-1 over Bundu og co., var det noget af en oplevelse at spille foran mere end 46.000 tilskuere på Wembley.

Og så var der selvfølgelig den måde, Hereford endte der. For klubben, der havde tilbragt 31 sæsoner i de fire øverste rækker i England, gik konkurs og blev opløst i december 2014. Det var under navnet Hereford United FC. Kort efter stiftede fans Hereford FC, og 2015/16-sæsonen var altså den nye klubs allerførste. 

- At gøre det det første år, at spille på Wembley, var virkelig godt. Alle var stolte over det første år, fansene var virkelig glade. Dagen efter finalen havde vi en tur rundt i byen. Alle kom ud, selv om vi havde tabt 4-1. Nærmest hele byen kom ud, fortæller Mustapha Bundu om den klassiske paradekørsel i åben bus.

- Vi fremviste de tre trofæer, vi havde vundet. Alle kom ud, og vi mødte nogle af de vigtige folk i byen, måske borgmesteren eller sådan noget. Det var godt, alle var glade, og vi fik mange beskeder: "Vi er stolte over, hvad I har opnået i år." Så det var et godt år.

Er der en særlig grund til, at du har nummer 19?
- Ikke rigtig. Jeg kom hertil på prøvetræning, og jeg skrev under, men jeg skulle hjem igen og klare papirarbejdet. Så jeg var hjemme, og de ringede og sagde: "Nummer 19 er ledig, hvis du vil have den." Og jeg sagde: "Ja, hvis det er den eneste, der er ledig." Det er ikke mit yndlingsnummer, men jeg har ikke rigtig noget imod det, for nummeret er ikke det vigtigste.

Har du et yndlingsnummer?
- Ja, 10.

Hvorfor nummer 10?
- Nogle af de spillere, jeg har set op til, har båret den. Jeg plejede også næsten altid have have den, da jeg var ung.

Hvilke spillere så du op til?
- Ronaldinho, Zidane og nogle gange en som Messi. Rooney, alle den slags top-topspillere. Da jeg var ung, så jeg dem hele tiden live i Premier League, La Liga, Champions League, det hele.

Hvis nummer 10 bliver ledigt her, vil du prøve at tage det (lige nu har Martin Spelmann nummeret, red.)?
- Man skal gøre sig fortjent til det, så det kommer an på andre ting. Jeg har ikke noget imod at bære nummer 19 eller et andet nummer, men hvis det er ledigt, og jeg bliver spurgt, så ja. Men jeg tror ikke, jeg selv vil sige, at jeg vil have det, for det lidt for meget, for jeg er meget ung, og vi har mange erfarne spillere på holdet. Hvis de spørger, får de min ærlige mening, at jeg gerne vil have det.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.