• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

22. december: Da Mikkel Duelund var blandt verdens 40 største talenter

Tipsbladet.dk's julekalender byder på en historie om en Superliga-spiller hver dag frem til jul. I dag er det FC Midtjyllands nummer 22, Mikkel Duelund.

Af Anders Dehn

For nogle er det bare et tal, men for andre er det et synonym. For dem er rygnummeret synonym med en position eller en person. For dem er nummeret på ryggen lige så mytisk som navnet lige oven over. Tallet alene kan ikke få spilleren til at gå over i historien, men spilleren kan gøre tallet legendarisk.

Laudrup, Maradona og Pelé i 10’eren; George Best, Eric Cantona og David Beckham i Manchester Uniteds 7’er; Johan Cruyff i nummer 14. Nummeret forpligter, og hver dag frem mod jul kigger tipsbladet.dk nærmere på et rygnummer og den historie, der gemmer sig bag spilleren, som bærer det.

I dag er den 22. december, og vi sætter fokus på nummer 22 i FC Midtjylland, Mikkel Duelund.

Hvert år laver den store engelske avis The Guardian en liste. Next Generation hedder den, og den indeholder ifølge avisen "40 of the best young talents in world football" fra en given årgang. I 2014 tog avisen udgangspunkt i årgang 1997 og indledte artiklen således:

- En Christian Eriksen med et ego? Den serbiske Radamel Falcao? Frygt ej, de er alle på vores liste over nogle af de bedste unge talenter i verdensfodbolden - født i 1997 - sammen med 37 andre.

Den førstnævnte, Christian Eriksen med et ego, var Mikkel Duelund, der med hjælp fra Jyllands-Posten var blevet udpeget fra Danmark, og betegnelsen stammede fra FC Midtjyllands cheftræner, Glen Riddersholm. 

Duelund var egentlig vant til at få en del opmærksomhed for sit talent, det begyndte allerede, da han spillede i Aarhus-klubben Skovbakken, og snakken gik på, hvem der var gode nok til at skulle ind til AGF. Men det havde ikke forberedt ham på det, der fulgte efter en plads på den engelske liste.

- Det tog rigtig fart, da jeg kom på den der The Guardian-liste. Der mærkede jeg det for alvor. Også i en stil, jeg ikke havde prøvet før, fortæller Mikkel Duelund. 

- Jeg kan huske, at der kom et meget stort pres på mig. Det har der egentlig altid været, det har bare været meget naturligt for mig, at der har været et stort pres hele tiden. Men da jeg så kom på den liste, blev det bare lige ganget med ti.

Det skal ikke nødvendigvis opfattes negativt.

- Det var sindssygt fedt, da det skete, og jeg var sindssygt glad for det. Der kom selvfølgelig op- og nedture, hvor jeg måske ikke spillede så godt eller et eller andet, og så fik jeg den ligesom dobbelt så hårdt tilbage i hovedet. Så det gik begge veje, men det var ligesom, at man fik dobbelt effekt, fordi man netop havde været på den liste der, og det var meget tydeligt. Det blev jeg lidt overrasket over.

#skovbakken

Et opslag delt af Mikkel Duelund (@duelund_22) den

Allerede da Mikkel Duelund var helt ung i Skovbakken, mærkede han opmærksomheden omkring sit talent.

Mikkel Duelund har helt fra barnsben været vant til at være blandt de bedste, hvis ikke dén bedste, og med det følger opmærksomheden. Året inden Guardian-listen udkom, var han til prøvetræning hos PSV Eindhoven, og det store engelske medie Goal bragte på et tidspunkt et interview med den unge dansker, hvor de omtalte ham som spilleren, der er blevet kaldt "den nye Michael Laudrup".

Hype og store sammenligninger nævnes ofte som ting, der kan hæmme en ung fodboldspillers udvikling, for i Danmark er pres som regel synonym med en negativ faktor. På FC Midtjyllands hjemmeside skriver klubben selv om Duelund, at det kan være sin sag at tage skridtet fra ungdoms- til seniorfodbold, og "nemmere bliver det ikke, når en anerkendt international avis pludselig har éns navn på listen over de 40 største talenter i verden i årgang 1997."

Men Mikkel Duelund mener, at man godt kan undgå at lade sig påvirke af presset. 

- Jeg kan godt forstå, hvorfor Midtjylland har skrevet det, for det er meget naturligt, at det kan være svært, når man møder modgang. Men jeg tror også, det er meget personligt, hvordan man vælger at bruge det pres der. Personligt er jeg meget glad for, at der er pres på en, og man har noget at miste, men man også har noget at vinde, siger han.

- Jeg tror, der er mange, der bruger det i en negativ forstand, og som egentlig vil kunne præstere bedst ved bare at spille for ingenting. Men personligt er jeg meget til, at der skal være noget på spil, og man skal kunne mærke, man har noget i hænderne.

Den 20-årige FC Midtjylland-spiller kan godt lide at komme ud, hvor man skal strække hals for at bunde. Han har dog også mødt dem, der spiller bedst, når de ikke behøver gå længere ud end til navlen. Måske kommer det af den måde, vi har indrettet vores samfund og dermed også fodboldtræning.

- Det er jo igen meget personligt, men der er også flere af mine holdkammerater, mest da jeg var yngre, som sprang fra, da der kom pres på. Når man fra barnsben lærer, at fodbold skal være sjovt, og man går til fodbold for at hygge sig med sine kammerater, så er der mange, der nyder det og er gode, men når man så bliver ældre og er med på nogle gode hold, kommer der lige pludselig et pres på én, og det er dér, der er rigtig mange, der hopper fra, for så kan det blive ubehageligt, siger Duelund om sine egne erfaringer.

Hvad er det så, der gør, at Mikkel Duelund går mod den danske hygge-strøm og i stedet omfavner presset og forventningerne? Måske, ræsonnerer han, lærte han det allerede i sine unge fodboldår, hvor han var forbi fem klubber i hjembyen Aarhus, inden han skiftede til FC Midtjylland. Hele tiden i jagten på et skridt op, en ny udfordring. 

Han mener også, at omgivelserne i FC Midtjylland, hvor de på akademiet måske er både holdkammerater og venner, men samtidig konkurrenter, har skærpet ham. 

- Hvis jeg skal huske det mest tydelige, var det måske, da jeg gik på akademiet, hvor vi gik op ad hinanden hele tiden og sov sammen, spiste sammen, trænede sammen og slappede af sammen. Det kan godt være, det lyder hyggeligt, men det skaber bare et konkurrenceelement, hvor man aldrig slapper helt af. Men hvis man lærer at slappe af i det miljø og give slip og håndtere det på den rigtige måde, så har man i hvert fald hovedet skruet rigtigt på, siger holdets nummer 22.

Men selv om meget af Mikkel Duelunds liv selvsagt er blevet formet af hans fodboldkarriere, ligger noget af hemmeligheden måske også i det, han har lært uden for banen. 

- Jeg tror også personligt, at alting ikke har noget med fodbold at gøre. De ting, man lærer rent menneskeligt, og man finder ud af, man gerne vil være i forskellige sammenhænge, tror jeg også smitter af på den måde, man vælger at spille fodbold på. Helt ubevidst, indleder han.

- Jeg tror, der er mange unge, der tænker, at det bare er fodbold, det handler om, og man bliver bedre, hvis bare man går ud og træner, spiser det rigtige og sover det, man skal. Jeg siger ikke, man ikke skal være bevidst, for det er faktisk det, jeg mener, man allermest skal være; man skal bare huske at have en lidt loose tilgang til tingene engang i mellem.

- Ellers bliver man skør, og hvis man bliver skør uden for banen, bliver man det sgu nok også på banen på et tidspunkt. Så det er hele tiden med at have det menneskelige i én selv i balance, for hvis ikke man har det, kan man heller ikke spille fodbold. Man kan i hvert fald ikke præstere på det niveau, som det kræver i toppen i Danmark og specielt ikke i udlandet.

Mikkel Duelund har som alle fodboldspillere en agent, men han har også en medierådgiver, og han har gået til coach i lang tid. Ikke for at blive en bedre fodboldspiller, som han siger.

- Det er måske, at jeg vil være et bedre menneske og finde ud af, hvilket menneske jeg gerne vil være. Så kan en bonus være, at jeg bliver en bedre fodboldspiller af det.

Et opslag delt af Mikkel Duelund (@duelund_22) den

Er der en særlig grund til, at du spiller i nummer 22?
Mikkel Duelund begynder at grine.

- Nej, det er der ikke, men jeg tror, du skal ringe til Jørgen Kjær (holdleder i FC Midtjylland), hvis du skal høre, hvorfor jeg har nummer 22, fordi det er hans ansvar. Jeg kan bare huske, at jeg kom op i truppen som 16-årig, og jeg fik nummer 17 til at starte med. Det var mit nummer, og jeg var egentlig glad for nummer 17.

- Jeg syntes, det var fedt, og så gik der et halvt år, og så kom Kristoffer Olsson til klubben, og der ville han have nummer 17, så den blev flået af mig, og så fik jeg nummer 22. Det var jeg egentlig ked af de første par dage og tænkte, at det var da lidt ærgerligt. Men jeg har lært at leve med det, og det er også et nummer (22), der har to af de samme cifre, og det kan godt lide, så det er et nummer, jeg godt kan leve med.

Har du ellers et favoritnummer?
- Ja, det er uden tvivl nummer 9. Man kan sige, at nummer 10 nok ville passe bedre til mig, for 9’eren er jo den rigtige angriber. Jeg kan bare huske den rigtige Ronaldo, ikke Cristiano, han spillede i nummer 9, og han var et bæst at se på. Også sådan en som Samuel Eto’o. Så hvis jeg kunne taget et andet nummer, ville jeg tage Janus Drachmanns, men det er svært, når man er en af de unge. (Læs Janus Drachmann forholde sig til at være defensivspiller med 9-tallet på ryggen.)

Så nu, hvor du er blevet etableret, skal du måske slå til, når der skal skiftes numre næste gang?
- Ja, så er det min chance.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus