AaB-anfører: FCK bliver mestre
Superliga

AaB-anfører: FCK bliver mestre

AaB's anfører Rasmus Würtz tror på, at FCK kan kalde sig danske mestre efter sæsonen.

FC København nedsablede AaB med 6-2 i Parken, og efter kampen var AaB's anfører ikke i tvivl om, at det var en fortjent sejr til københavnerne.

- Vi får en mareridtsstart, og de scorer på nogle forfærdelige tidspunkter. Det var ikke en sjov kamp for os, og det var op ad bakke hele vejen. De straffer os på de fejl, vi laver, lød det fra Würtz til TV3+ efter kampen.

AaB-anføreren fortalte videre, at han troede på, at FC København står som danske mestre, når sæsonen er overstået.

- De er Danmarks pt. bedste hold, og jeg tror også, at de vinder mesterskabet, lød det videre fra Würtz.

Med sejren har FC København nu ni point ned til SønderjyskE, der ligger nummer to i Superligaen.