• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kristian Porse

AaB-angriber om brændt chance: Tager ansvaret for at vi ikke vinder i dag

Tom van Weert lagde sig fladt ned efter kampen, hvor han i de døende minutter missede en kæmpe chance, der kunne have sikret AaB alle tre point.

Af Kristian Porse

AaB og SønderjyskE tørnede søndag eftermiddag sammen i 3F Superligaen. De to hold spillede 1-1 og dermed delte de pointene. 

Det kunne dog sagtens have været anderledes. I overtiden spillede Lucas Andersen nemlig Tom van Weert helt fri foran mål, men angriberen fik på forunderlig vis sparket bolden op på overliggeren. Dermed endte kampen altså 1-1, og det tog den hollandske angriber da også ansvaret for efter kampen. 

- Jeg rammer bolden helt forkert, og den ender så på overliggeren. Sådan en chance skal jeg altid score på, og det gør jeg så ikke i dag. Det var en nem chance, og jeg tager ansvaret for, at vi ikke vinder i dag. 

- Det har ikke noget med selvtillid at gøre, når det går så hurtigt. Normalt scorer man på sådan en chance, men i dag gjorde jeg ikke, og det kan jeg kun skyde skylden på mig selv for, siger han til Eurosport 2 efter kampen. 

Med det uafgjorte resultat har AaB nu blot to point efter to kampe, mens SønderjyskE har fire. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus