• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mikkel Sloth

AaB-angriber ser gode muligheder i semifinale mod Brøndby

AaB har klaret sig godt på udebane mod Brøndby, og derfor frygter Tom van Weert ikke at møde de blå-gule i semifinalen af Sydbank Pokalen

Af Mikkel Sloth

AaB spillede sig i går i semifinalen af Sydbank Pokalen, da det på udebane blev til en sejr på 3-1 over 1. Divisionsklubben Næstved i kvartfinalen. Kort efter blev der trukket lod til semifinalerne, og her kom Brøndby op ad bowlen for nordjyderne.

Kampen skal spilles på udebane i Brøndby, men det er ikke længe siden, at AaB sidst tog turen til den københavnske vestegn. Så sent som i søndags mødtes de to hold på Brøndby Stadion til en målrig kamp, der efter dramatiske 90 minutter sluttede 3-3.

Og med de seneste erfaringer i bagagen giver lodtrækningen da heller ikke grund til nervøsitet i AaB. Det fortæller tomålsskytten fra gårsdagens kvartfinale, Tom van Weert, til nordjyske.dk.

- Vi spillede jo en tæt kamp derovre for nylig, og jeg synes bestemt, at vi har en chance derovre. Hvis vi kan stå kompakt og komme afsted i omstillingerne, så kan vi gøre ondt på dem, lød reaktionen på lodtrækningen fra den hollandske angriber.

I den anden pokalsemifinale skal OB på besøg hos FC Midtjylland. De to semifinaler spilles den 3. eller 4. april, mens finalen spilles på Store Bededag, fredag den 17. maj. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus