AaB har forlænget kontrakten med Kasper Risgård, som nu er at finde i den nordjyske klub i yderligere et halvt år.
Karrieren lakker langsomt mod enden for Kasper Risgård, men midtbanespilleren har stadig mod på at spille fodbold på højt plan.
Den 35-årige AaB-spiller fylder 36 år i januar, og her stod han egentlig til at være uden klub, men AaB har ønsket at forlænge aftalen med et halvt år mere, og det har Kasper Risgård indvilget i.
- Kaspers kvaliteter er velkendte, og vi kan stadig se, at han kan gøre en forskel, hvorfor det har været oplagt for os at få en forlængelse på plads, fortæller AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde, til klubbens hjemmeside.
Den nye aftale betyder, at Kasper Risgård får løn af AaB frem til slutningen af juni, men herefter er det uvist, hvad der skal ske. Det behøver dog ikke nødvendigvis være et overstået kapitel for Kasper Risgård i AaB-trøjen.
- I første omgang har vi sammen vurderet, at forlængelsen gælder indtil sommer, og så gør vi status igen engang i foråret, siger Allan Gaarde.
Kasper Risgård er noteret for 325 kampe i AaB-trøjen.
Seneste rygter
Liverpool overvejer bud på engelsk stortalent
United vil betale 300 millioner for Pochettino
Tottenham kræver stort beløb for Pochettino
Liverpool vil hente Barcelona-flop
(opdat.): Tidligere United-stjerne har kurs mod USA
Fokus
Bedst og værst: FCN-nordmand overstrålede sine landsmænd
Tipsbladet.dk har set nærmere på Superliga-opgøret mellem FC Nordsjælland og Hobro IK.