Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-kaptajn kan ende med jokerrolle mod Esbjerg

Nordjyden Lucas Andersen håber på at blive kar til søndagens opgør mod Esbjerg, men han ved godt, at han ikke kommer til at spille hele kampen.

Der er meget på spil søndag, hvor Esbjerg fB tager imod AaB, for hjemmeholdet skal bruge point for at holde Silkeborg IF bag sig i grundspillet af Superligaen, mens udeholdet kæmper for at holde fast i top seks-placeringen. Men for AaB bliver kampen på søndag lidt sværere, for Lucas Andersen står ikke til at spille fra start. Det fortæller AaB'eren i et interview med Nordjyske.

Lucas Andersen har døjet med skader i det meste af sæsonen og har forsøgt at bruge pausen på at blive helt fit, men han mangler fortsat et stykke og er heller ikke med, når AaB tirsdag spiller testkamp i Odense. Derfor står han heller ikke til en startplads på søndag.

Læs også:AaB-træner holder hovedet højt: Vi bad om at få tæsk

Til gengæld håber og tror den dygtige offensivspiller på, at han kan bidrage i en eller anden form.

- Jeg mener bestemt ikke, det er urealistisk, at jeg kan komme til at spille en rolle allerede der. Men det afhænger selvfølgelig af, hvordan min krop har det sidst på ugen, og hvad træneren vurderer, siger AaB-anføreren til Nordjyske.

Læs også:Jores Okore-diskussion: Det er så kedeligt

AaB møder i sidste runde AGF, og udover at spille med om top seks i Superligaen er man også i semifinalen i pokalturneringen. Her møder man AGF.

Superligaen starter op igen allerede torsdag med et opgør mellem AGF og Randers FC. 

Læs også:AGF-trup klar til medaljekamp: Fire har forlænget kontrakten

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Landsholdsdrømme hos FC Midtjylland-back: Kan spille for Malaysia