Video : Tipsbladet
Superliga

AaB må undvære fem spillere i pokalkvartfinale

Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Oliver Abildgaard, Marco Ramkilde og Frederik Børsting sidder alle over for AaB, der møder Næstved Boldklub i Sydbank Pokalen i morgen.

Cheftræner Jacob Friis har fundet plads til to U19-spillere i AaB's kamptrup til pokalkampen mod Næstved BK i morgen. Det har han blandt andet, fordi fem normale førsteholdsspillere er skadet.

Det fremgår af den trup, som AaB har sendte ud onsdag eftermiddag. Klubben skriver, at Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Oliver Abildgaard, Marco Ramkilde og Frederik Børsting alle er ukampdygtige.

Blandt de 19 spillere, der skal med til Næstved, er de to U19-spillere Oliver Klitten og Malthe Højholt. Derudover ser AaB-truppen således ud:

1 Jacob Rinne
4 Jakob Blåbjerg
5 Jores Okore
6 Kristoffer Pallesen
8 Rasmus Würtz
9 Tom van Weert
10 Lucas Andersen
11 Philipp Ochs
16 Magnus Christensen
17 Kasper Kusk
18 Rasmus Thellufsen
21 Kasper Risgård
22 Michael Lansing
24 Mathias Ross
26 Robert Kakeeto
30 Wessam Abou Ali
32 Kasper Pedersen

Næstved spiller til daglig i 1. division, men har i løbet af denne sæson sendt de to Superliga-nedrykkere FC Helsingør og Silkeborg IF ud af pokalturneringen, ligesom holdet blev endestationen for AGF.

Der er kickoff til kvartfinalen i morgen klokken 18.