AaB-profil: Bedste opstart i tre år
Foto: aabsport..dk
Superliga

AaB-profil: Bedste opstart i tre år

AaB's Rasmus Jönsson er fuld af optimisme inden Superliga-foråret.

Siden skiftet fra Helsinborg til Wolfsburg i 2011 har skader forhindret Rasmus Jönsson i fast spilletid over en længere periode.

I AaB, der i 2014 hentede ham i Tyskland, har svenskeren alligevel vist prøver på sit store talent gentagne gange. Og ifølge Jönsson selv er der meget mere i vente. 

- Den her opstart har vel været den første i tre år, hvor jeg har kunnet give los. Jeg er kommet op på et fysisk niveau, som jeg ikke har været på længe, siger han til Nordjyske.

Jönssons kontrakt med AaB udløber til sommer, og det er endnu uvist om klubben har tænkt sig at forlænge med spilleren.