Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-profil om kontraktforhandlinger: Ikke tættere på en afklaring

AaB og Lucas Andersen er ikke kommet tættere på en afklaring, men parterne forhandler stadig.

Lucas Andersen har i denne sæson været en af AaB’s profiler, efter at han vendte hjem fra schweiziske Grasshoppers på en lejeaftale for hele denne sæson.

Af den grund har AaB også ønsket at udnytte den købsoption, lejeaftalen indeholder, og AaB’s sportsdirektør, Allan Gaarde, har flere gange udtrykt et ønske om at holde på Andersen.

- Det er noget, vi er i gang med, og det er selvfølgelig en stor prioritet for os, at vi kan beholde Lucas, som har været en rigtig god spiller i efteråret. Vi har mange gode snakke med Lucas, men vi har jo ikke travlt i den forbindelse. Der er ikke nogen deadline i forhold til, hvornår vi eventuelt kan købe Lucas fri, fortalte Gaarde til tipsbladet.dk i januar.

Men forhandlingerne mellem AaB og Andersen skrider langsomt frem. Parterne snakker godt nok stadig sammen, men de er ikke kommet tættere på hinanden, fortæller Lucas Andersen til Nordjyske.

- Vi er ikke kommet tættere på en afklaring, end vi sidst. Vi snakker stadig sammen, og jeg håber, at vi kan finde en løsning, men der er ikke noget på plads endnu, siger Andersen.

Lucas Andersen scorede fredag sit femte sæsonmål, da han sendte et frispark direkte i mål mod SønderjyskE.