Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-profil overrasket: FC København skuffede mig

FC København leverede ikke en imponerende præstation onsdag aften, og AaB's Kasper Kusk var overrasket over deres lave niveau.

Kasper Kusk var ikke imponeret over FC Københavns præstation, da AaB besejrede københavnerne i pokalturneringen onsdag aften, forklarer han til Nordjyske.

Efter at AaB søndag tabte til FC København i Superliga-regi i Parken, fik nordjyderne i den grad revanche onsdag aften. I kvartfinalen af Sydbank Pokalen sikrede AaB sig nemlig en flot 2-0-sejr og sendte dermed københavnerne ud af pokalturneringen.

Læs også:Randers-back: Nok min sidste mulighed for en pokalfinale

Og det var en helt fortjent sejr over et tandløst FC København-mandskab, mener nordjydernes Kasper Kusk.

- Jeg synes jo, det er en helt fortjent sejr. Jeg er meget overrasket over, at de ikke var i stand til at komme med mere. Jeg ved godt, at de har haft nogle skader, men de formåede jo stort set ikke at spille sig frem til noget. Så de skuffede mig altså en smule, fortæller Kasper Kusk til Nordjyske.

Læs også:Skuffet FCK-profil vil fokuserer på at indhente FCM

Kasper Kusk, der selv har en fortid i FC København, var selv involveret i AaB’s anden scoring i opgøret. Han afdriblede flot FC Københavns forsvar, før hans forsøg blev reddet af målmand Sten Grytebust - dog stod Oliver Klitten klar til at sende returen i mål.

Sejren over FC København sender AaB i semifinalen i Sydbank Pokalen, hvor også AGF har kvalificeret sig. De to sidste semifinaledeltagere findes torsdag aften, når Randers FC møder SønderjyskE, og AC Horsens møder Silkeborg IF, og vinderne af de kampe går videre til semifinalen.

Læs også:Solbakken efter pokalexit: Dommerfejl og mål skal adskilles

Læs også:Nelsson efter pokalexit: Kynismen var forskellen

Læs også:Solbakken ser rødt i københavnsk pokalexit