AaB-profiler vender tilbage til vigtigt Europa-opgør
Foto: Gregers Tycho/Polfoto
Superliga

AaB-profiler vender tilbage til vigtigt Europa-opgør

Nicolai Larsen og Nicolaj Thomsen er begge kommet sig over henholdsvis sygdom og skade og vender dermed tilbage i tide til at være med i Europa League-returkampen mod Club Brugge.

De danske mestre og pokalvindere fra AaB er på en næsten umulig opgave, når klubben torsdag aften spiller Europa League-returopgør mod Club Brugge. Opgøret spilles i Belgien, og AaB skal forsøge at hente ind på den belgiske klub, der vandt det første opgør med 3-1 i Aalborg. Det bliver selvsagt svært, men der er heldigvis lidt oprejsning for AaB.

Nicolai Larsen og Nicolaj Thomsen spillede ikke i weekenden mod Brøndby - en kamp som AaB vandt med 1-0 - men de er begge kommet sig over henholdsvis sygdom og skade, og giver dermed AaB-truppen et boost. Kasper Risgård er også tilbage, efter han ikke var med i den første kamp mod Club Brugge, ligesom Andreas Blomqvist indgår i truppen, efter han har døjet med lidt skade. Rasmus Jönsson og Thomas Enevoldsen har ikke fået nye problemer og er i truppen.

- Spillemæssigt vil vi gerne kopiere de første 25 minutter fra den første kamp, hvor vi lykkedes med at skabe et åbent opgør. Skal vi have et resultat i Brügge, så skal vi præstere optimalt og vise stor effektivitet, og skulle chancen for at gå videre pludselig opstå, så er vi naturligvis klar til at jagte den, siger Kent Nielsen i en pressemeddelelse.

AaB'erne rejser til Belgien onsdag morgen, og Kent Nielsen har udtaget følgende spillere til turen:

Nicolai Larsen
Patrick Kristensen
Kenneth Emil Petersen
Thomas Enevoldsen
Rasmus Würtz
Thomas Augustinussen
Rasmus Jönsson
Nicklas Helenius
Andreas Blomqvist
Gilli Sørensen
Mathias Thrane
Anders K. Jacobsen
Henrik Dalsgaard
Kasper Risgård
Carsten Christensen
Nicolaj Thomsen
Frederik Børsting
Rasmus Thelander
Viktor Ahlmann
Andreas Bruhn
Jakob Blåbjerg
Kasper Pedersen