Video : Tipsbladet
Superliga

AaB risikerer at undvære seks spillere mod Esbjerg

AaB kan være foruden nogle vigtige spillere i fredagens opgør mod Esbjerg fB.

Mere end et halvt hold kan være fraværende for AaB, når holdet møder Esbjerg fB fredag aften, skriver Nordjyske.

Ved onsdagens træning i Aalborg var Jacob Rinne, Lucas Andersen og Kasper Pedersen alle fraværende, og de kan risikere at misse fredagens kamp, som er afgørende for nordjydernes top seks-placering.

Læs også:Optakt: Istanbul Basaksehir - FC København

Målmand Jacob Rinne viste allerede tegn på lyskeproblemer i søndags mod Lyngby Boldklub, mens Kasper Pedersen måtte lade sig udskifte i pausen af en reserveholdskamp i mandags. Lucas Andersen har problemer med baglåret.

AaB må med sikkerhed undvære Tom van Weert mod Esbjerg. Angriberen afsoner karantæne, og derudover er Kristoffer Pallesen og Malthe Højholt i gang med genoptræning.

Læs også:Randers jagter top seks-plads: Det ville være en kæmpe succes

AaB har vundet tre af fire Superliga-kampe i foråret. 

Læs også:Ekspert advarer: Corona kan ramme transfers og koste Supeligaen millioner

Læs også:Solbakken om truppen: Vi har for få, der er i den bedste fodboldalder

Læs også:Riddersholm om pokalfinale i Esbjerg: Passer godt til vores størrelse