Video : Tipsbladet
Superliga

AaB sagde farvel til Risgård: Det er sindssygt hårdt

Kasper Risgård spillede måske sin sidste hjemmekamp som AaB-spiller denne søndag mod AGF, og AaB-legenden blev meget rørt over afskeden fra Aalborg.

Da AaB søndag tabte med 1-0 på hjemmebane til AGF, var det samtidig tid til en afsked. Det var muligvis sidste gang, at de to klublegender Rasmus Würtz og Kasper Risgård skulle spille en hjemmekamp i AaB-trøjen. 

Det blev både markeret inden kampen med en flot tifo fra fansene, og efter kampen blev de to spillere hyldet af publikum. Kasper Risgård, der fik de sidste tyve minutter mod AGF denne søndag, var tydeligt berørt af situationen. 

- Jeg står med så mange følelser. Det er en klub, der har været med til at forme mit liv, og den betyder rigtig meget for mig. Så det er en meget hård afsked. Jeg prøver at suge det sidste til mig, for jeg ved godt, at det kan være sidste gang. Jeg har været med til nogle store ting her, så det er sindssygt hårdt, sagde Kasper Risgård med tårer i øjnene til TV3 MAX efter kampen. 

Hvis det skal blive til flere hjemmekampe for Kasper Risgård, kræver det, at AaB vender resultatet, når der på søndag er returopgør i Aarhus. 

Se eller interviewet med Kasper Risgård øverst i artiklen.