Video : Tipsbladet
Superliga

AaB sejrede med 8-0: Kusk savnede endnu mere flere mål

Kasper Kusk kunne godt have set flere kasser fra sin egen side, da AaB vandt med 8-0 over Nørresundby i pokalturneringen.

AaB fik kørt lokalrivalerne fra Nørresundby godt og grundigt over i deres pokalkamp onsdag aften, da Superliga-klubben vandt med 8-0 over holdet fra Danmarksserien. Dog kunne sejren godt være blevet større, erkender Kasper Kusk.

Det fortæller han i et interview med TV3 Sport umiddelbart efter kampen.

Selv fik han scoret en enkelt gang, men det kunne godt været blevet til mere, hvilket kunne have fået den samlede AaB-score på på et tocifret tal. Kvaliteten på offensivspillerens afslutninger var nemlig ikke helt tilfredsstillende for ham selv.

- Jeg kunne godt have scoret tre eller fire mål i dag. Det var selvfølgelig ikke godt nok, men sådan er det jo nogle gange. Så var det godt, at der var nogle andre, der kunne, så vi kunne få en sejr, siger Kusk.

Han var dog glad for den samlede indsats fra AaB-mandskabet, som havde godt styr på modstanderen, mener han.

- Vi spillede en god kamp. Vi skulle lige have det første mål i første halvleg, men derefter synes jeg, at vi kontrollerer. Vi presser dem godt ned, og der skulle også gerne være forskel på de to hold. Det fik man også at se i anden halvleg.

- Vi begynder at spille lidt hurtigere og smartere (i anden halvleg red.), og så må man også sige, at de bliver mere trætte. Vi fik mere plads, og det hjalp også, at vi fik skiftet ud og fik folk ind med mere energi. 

Sejren på 8-0 var desuden en af AaB's største i klubbens historie.