Video : Tipsbladet
Superliga

AaB tester spændende angriber: Det er en spiller, vores analytiker har fundet

Superliga-klubben AaB solgte i transfervinduet Mikkel Kaufmann til FC København, og man har ikke erstattet spilleren med noget udefra. Men det kan være, der er noget på vej.

Selv om transfervinduet i Danmark er lukket, er det stadig muligt for danske klubber at skrive kontrakt med spillere, der er kontraktfrie, og det kan måske være, at nordjyderne AaB lurer på sådan en mulighed.

Klubben udlejede i transfervinduet Oliver Abildgaard, der er skiftet til russiske Rubin Kazan, og så solgte man angriber Mikkel Kaufmann til FC København. Ingen af de to er blevet erstattet, men nu kigger AaB alligevel lidt nærmere på en angriber.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Er Brøndby blevet strippet for alle våben?

Det er administrerende direktør Thomas Bælum, der Nordjyskes podcast Ripodsten forklarer, at man i dag onsdag får besøg af en spændende spidsangriber. Hvem spillere er, siger Bælum dog ikke.

- (...) Vi har mistet Mikkel, det var seks mål. Men det er en 18-årig angriber (Kaufmann er siden blevevet 19 år, red.). Vi har Tom (van Weert), vi har (Frederik) Børsting, vi har Lucas (Andersen), vi har (Søren) Tengstedt. Og vi får en spiller på prøve i morgen (i dag, red.), som har 9'eren som position. Det var lige lidt breaking, siger Thomas Bælum til Ripodsten og forklarer:

Læs også:Kasper Kusk har fået ny rolle i AaB: Håber på at genfinde mig selv

- Det er en spiller, jeg ikke ved så meget om endnu. Det er en, vores analytiker har fundet frem og tjekket nogle data på, så det kan vi nok fortælle noget mere om i morgen (i dag, red.).

AaB åbner forårssæsonen med et opgør ude mod Silkeborg IF. Den kamp spilles på søndag.

Læs også:AaB-træner før Superliga-start: Testsejr giver mig ikke falske forhåbninger

Læs også:AaB-stjernen melder sig klar til foråret: Næsten alle kan tage point fra alle

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - AC Horsens