Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-træner ligeglad med kritik af svag offensiv

Morten Wieghorst og AaB spillede mandag aften 0-0 i en noget idéforladt fodboldkamp. AaB har scoret masser af point, men spiller ikke specielt god offensiv fodbold.

AC Horsens og AaB spillede mandag aften 0-0 i en af Superligaens kedeligste kampe denne sæson. Resultatet belyste de offensive problemer, som AC Horsens-holdet har, og det viste også, at AaB heller ikke er sprudlende offensivt.

Men hvor Bo Henriksens Horsens bare har seks point efter seks kampe, har AaB hentet 13 point i seks kampe, selv om klubben blot har scoret samme antal mål som Horsens: Fem styks.

At blive bedre offensivt er et fokusområde for AaB, men når man samtidig henter masser af point er det også svært at skyde på den svage offensiv.

Det preller i hvert fald til en vis grad af på træner Morten Wieghorst, når man taler om en svag offensiv.

- Vi lytter selvfølgelig til kritik - og jeg har hørt en del. Men for at være ærlig, så er jeg iskold, over for netop denne, siger AaB'eren til Ekstra Bladet og forklarer:

- Jeg vil hellere stå med 13 point på en delt førsteplads i Superligaen, end at være moderat dygtigere i nogle offensive faser af spillet og så have smidt point til højre og venstre.

AaB's næste opgave er mandag, hvor oprykkerne Esbjerg fB gæster Aalborg. Aktuelt ligger AaB med 13 point nummer to i Superligaen med samme pointantal som FC København på førstepladsen.