AaB-træner savner målfarlig angrebsduo
Foto: AaB
Superliga

AaB-træner savner målfarlig angrebsduo

Lars Søndergaard blåstempler nordjydernes netop overståede træningslejr, men savner Thomas Enevoldsen og Lukas Spalvis, der sad den seneste testkamp over med skader

AaB vandt 2-1 over Vorskla fra Ukraine, da man tirsdag aften spillede næstsidste testkamp, inden man 29. februar åbner foråret hos FC Midtjylland. Lars Søndergaard måtte dog til kampen se bort fra sin foretrukne angrebsdue, som var så afgørende i efteråret, idet Thomas Enevoldsen og Lukas Spalvis - sidstnævnte endnu uden scoringer i opstarten - begge sad over

Cheftræneren fortæller til Nordjyske, at duoens fravær er en af de udfordringer, nordjyderne fortsat kæmper med, men han erklærer sig dog tilfreds med alternativerne

- Det var en god træningslejr, men vi har stadigvæk nogle udfordringer. I den sidste kamp måtte vi spille uden både Thomas Enevoldsen og Lukas Spalvis, og dem ville vi gerne have haft i spil, siger han og spår, at begge er tilbage til sidste testkamp, hvor Malmø og Allan Kuhn kommer på besøg

- Og vi så selvfølgelig også, at vi har folk, der kan tage over. Christian Bassogog fik endnu en chance for at bevise sig selv, og han havde nogle rigtigt gode aktioner. Rasmus Jönsson fik også fuld spilletid efter ikke at have spillet så meget. Så når vi vandt kampen, beviser det selvfølgelig, at vi har en fin bredde.