Video : Tipsbladet
Superliga

AaB uden kompromis mod FCK: En hård spillestil

AaB vil fortsætte med at presse FC København i aftenens pokalkvartfinale - med forårets mere aggressive spillestil.

AaB's Rasmus Thelander er fast indstillet på at holde fast i den noget mere aggressive spillestil i aftenens pokalkamp mod FC København. Det skriver nordjyske.dk. 

FC København vandt med 3-2 over AaB i weekendens Superliga-runde, men onsdag aften står de to klubber over for hinanden igen - og denne gang gælder det en plads i pokalsemifinalen. 

AaB er gået ind til foråret med en ny og mere aggressiv spillestil, hvor presset på modstanderen er højere. og hvor spillestilen fremad er mere direkte og målsøgende. En spillestil, der ikke er fuldt ud på plads, hvilket blandt andet kostede tre hurtige FCK-scoringer i weekendens Superliga-kamp.

Læs også:AGF-back så chancer til syve-otte mål: Vi var klasser bedre end Esbjerg

Men spillestilen skal der ikke pilles ved, mener AaB-forsvarskriger Rasmus Thelander.

-Vi skal holde fast i det mind-set, at vi skal tænke fremad. Det er en hård spillestil at praktisere, og det er folk indstillet på, at vi skal fortsætte med -for at få tingene til at lykkes for os. Og nu er vi på hjemmebane, og det skal give os noget ekstra energi, siger Rasmus Thelander til nordjyske.dk.

AaB er som FC København ganske meget plaget af spillere, der ikke er på toppen eller er skadet, og det kommer formentlig til at koste AaB's største profil, Lucas Andersen en plads i startopstillingen, da  90 minutters fodbold så få dage efter en hård kamp i Superligaen ikke er god kost for det offensive es.

Læs også:Frendrup: Vil bevise at vi kan levere uden Wilczek, Kaiser og Mukhtar

Tirsdag høstede AGF den første semifinale-plads i Sydbank Pokalen, da det blev til en sikker 4-1-sejr ude over Esbjerg. Torsdag venter to yderligere kvartfinaler, når Randers FC møder SønderjyskE og AC Horsens tager mod Silkeborg IF. 

AaB - FCK fløjtes i gang klokken 18.30 onsdag aften 

Læs også:David Nielsen om brandvarme Bundu: Han har intet egoistisk i sig

Læs også:AaB uden store profiler mod FC København

Læs også:Superligaens bedste: Brøndby og FCK side om side

Læs også:AaB vil standse blødningen: Men forventer nyt underskud