Video : Tipsbladet
Superliga

AaB uenige med AGF: Pokalturneringen bør afgøres på banen

AaB er ikke enige i AGF's forslag om at udskyde pokalturneringen og trække lod om pladsen i Europa League-kvalifikationen.

AaB vil helst undgå at udskyde pokalfinalen til efteråret, som AGF ellers har foreslået. Det siger direktør i AaB, Thomas Bælum, til DR Sporten.

Da regeringens forbud mod større forsamlinger er blevet forlænget til og med august, vil pokalfinalen ellers blive spillet uden tilskuere, hvis den som planlagt bliver spillet den 21. maj. Og det er ærgerligt, lød det torsdag aften fra Jacob Nielsen, der er direktør i AGF og vil have turneringen udskudt. .

Læs også:Claus Thomsen uenig med Mads Davidsen: Vi er i toppen af Europa

- Det er jo så tamt. Den bør flyttes til efteråret. Det bør man blive enige om, for det er bare ikke det værd.

- Som jeg talte med en kollega om, må vi trække lod om den ekstra Europa League-plads, der er til vinderen af pokalfinalen. Det er enten AaB eller AGF, der tager den ene plads i finalen. Det er min personlige holdning, sagde Jacob Nielsen til TV3 Sport.

Læs også:AGF vil flytte pokalfinalen: En finale uden tilskuere er da det værste

AGF skal i semifinalen af pokalturneringen møde AaB, og nordjyderne er ikke enige i forslaget om at udskyde finalen til efteråret og trække lod om Europa League-pladsen. Det siger AaB-direktør Thomas Bælum til DR Sporten.

- Jeg er mest tilhænger af, at det bliver afgjort på banen. Det skal vi gå så langt som muligt for. Det har så stor økonomisk betydning for klubberne, at vi for alt i verden skal undgå en skrivebordsafgørelse. Jeg mener, det skal være det sportslige, der afgør den europæiske plads, siger Thomas Bælum.

Mens AGF og AaB mødes i den ene semifinale, skal AC Horsens og SønderjyskE mødes i den anden. 

Læs også:Så lidt bruger SL-klubberne egenudviklede spillere: Det er skuffende

Læs også:Brøndby IF og Randers er oftest røget i fælden

Læs også:Stor støtte til SønderjyskE: Indsamling nærmer sig 300.000 på under et døgn