Video : Tipsbladet
Superliga

AaB vil have unge spillere i fremtiden: Det skal se godt ud

Den nordjyske Superliga-klub arbejder på at få flere og flere unge spillere ind på førsteholdet.

Ifølge de seneste tal fra CIES Football Observatory har AaB i denne sæson givet 52,5 procent af spilletiden til egenudviklede spillere, hvilket er det højeste antal i Danmark og i top fem i Europa, men den nordjyske klub har større ambitioner.

I et interview med Playmaker fortæller AaB’s fodboldchef Søren Krogh således, at man gerne vil forynge truppen og øge antallet af unge, hjemmeavlede spillere.

- Klubben vil gerne have fokus på akademiet og de unge spillere, så det er en blåstempling af det arbejde, der bliver lavet ned gennem systemet. Det er positivt, når vi gerne vil skabe sammenhæng og alignment. Vi arbejder hen imod at forynge vores startopstilling; ikke bare for at forynge den, men for at følge med tendenserne.

- Hvis klubberne selv skal have mulighed for at præge spillerne, skal de have dem tidligt, og den grænse rykker sig hele tiden. Derfor arbejder vi på at gøre spillerne klar til at spille førsteholdsfodbold så hurtigt som muligt uden at det skal være en stressende proces, siger Søren Krogh til Playmaker.

Læs også:AaB-kaptajn kan ende med jokerrolle mod Esbjerg

Søren Krogh har en fortid i FC Nordsjælland, der også er berømmet for brugen af unge spillere, men for Søren Krogh er det ikke et mål i sig selv at stille med mange unge spillere på banen. For ham er det ypperste at slutte øverst i tabellen.

- Selvfølgelig vil AaB og FC Nordsjælland gerne spille med unge spillere, men kunsten er jo at spille med unge spillere og vinde samtidig. I FCN vandt vi en bronzemedalje og kom i med i Top 6 i flere år i træk, og man kan så vurdere, om det er at vinde noget. Men det må være det ultimative mål at vinde et mesterskab med unge spillere eller 90-100 procent egenudviklede spillere. Det er det ultimative i den her kontekst, og det er ikke sket endnu. Man kan godt spille med unge spillere, men man skal også kunne vinde og præstere. Det er en kunst.

Læs også:AaB-træner holder hovedet højt: Vi bad om at få tæsk

- I AaB er vi ved at komme godt efter det, men jeg var også stolt af at være i FC Nordsjælland og se den måde, vi spillede på. Jeg vil gerne være en del af et hold, som folk tilvælger, når de lørdag eftermiddag kan vælge mellem 10 kampe i fjernsynet.

- De skal vælge at tænde for fjernsynet, når AaB spiller, fordi de laver et godt spil, som er sjovt og godt at se på. Det er bare ekstra imponerende, hvis man kan gøre det med unge spillere. Og hvis man gør det med unge spillere, har man også en bedre forretning med mere perspektiv i i forhold til spillersalg og transfers. Det ultimative for mig er, at man spiller med unge spilllere, vinder og ser godt ud, når man spiller, lyder det fra fodboldchefen

Læs også:Jores Okore-diskussion: Det er så kedeligt

Læs også:AGF-trup klar til medaljekamp: Fire har forlænget kontrakten

Læs også:Karantæner - hvem er ude?