AGF gjorde det tirsdag officielt, at fem spillere forlader klubben, når denne sæson er forbi. Der er tale om de lejede spillere Emil Nielsen og Aleksandar Cavric, mens også Adrian Piscu, Malthe Dahl Overgaard og Kim Aabech forlader klubben, når deres aftaler udløber.
Især sidstnævnte spillede en prominent rolle i sidste sæson, hvor han var med til at sikre AGF oprykning. Og under Morten Wieghorst spillede han også en del i efteråret, men siden Glen Riddersholm kom til som træner i januar, har Aabech skulle leve med en rolle primært som indskiftningsspiller.
- Jeg har har haft to fantastiske år her i klubben. Jeg blev hentet til for at sikre oprykning til Superligaen og siden overlevelse i Superligaen. Begge dele er lykkedes, så det har været en positiv tid, siger Kim Aabech til Ekstra Bladet.
Med Aabechs farvel løser AGF formentlig en del lønkroner, og så kan Riddersholm så småt begynde at slibe truppen, som han gerne vil.