AaB'er om Brøndby: Måske var de lidt ramt mentalt
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

AaB'er om Brøndby: Måske var de lidt ramt mentalt

AaB'eren var glad for at slutte sæsonen godt af med et uafgjort resultat i Brøndby, og kampens betydning kunne AaB'erne også mærke i optakten. Det endte dog med at være værst for Brøndby.

Havde FC Midtjylland smidt point i Herning hjemme mod AC Horsens, var klubben alligevel blevet dansk mester.

For Brøndby IF gjorde ikke sit, da klubben hjemme mod AaB blot formåede at spille 1-1.

I AaB-lejren var de glade for pointet i en særdeles svær udekamp, hvor AaB'erne reelt ikke havde noget på spil. Motivationen var dog ikke svær at finde.

-  Det var ikke noget problem i dag. Det var dejligt at slutte godt af. Det er ofte det indtryk, der hænger ved, når det er sidste kamp. Vi fik sat et godt aftryk herovre. De havde mere at spille for, ja, men mentalt var de måske også mere ramt, så vi kunne spille mere frit. Det gør også lidt ved spillet, siger Jakob Ahlmann.

Kampens betydning var AaB'erne allerede klar over inden.

- Det kunne man jo mærke p åhele optakten, men inde på banen synes jeg det ikke. Brøndby havde en masse energi og spillede overfaldsfodbold, men jeg synes ikke, man mærkede, at de følte sig pressede. De gjorde alt, de kunne, det var vi stærke nok til at stå imod i dag.

Personligt kommer Jakob Ahlmann fra en forlængelse med AaB, og han leverede igen en meget stærk præstation for nordjyderne. Han er ved at vende tilbage til det niveau, han blev husket for i 2014, hvor han også var en del af det danske landshold.

- Det betyder meget, og jeg synes også selv, at jeg spillede en god kamp. Jeg havde en god følelse og en masse energi. Det var en fed kamp. Jeg er blevet bedre og bedre i mesterskabsspillet. Jeg er glad for at være her i AaB, og så må vi se, hvad der sker i fremtiden. Det er noget med én kamp og én sæson ad gangen. Det har jeg det bedst med, når man tænker på det, jeg har prøvet. Jeg tør nok ikke sætter barren for højt og lever lidt i nuet, siger AaB'eren.

AaB ender som nummer fem i Superligaen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.