Video : Tipsbladet
Superliga

Aaquist tvivlsom før mødet med FC Nordsjælland

Den 22-årige midtbanemand fra FC Helsingør testes op til kampen, da han i øjeblikket døjer med en mindre overbelastning.

Før mandagens kamp mellem FC Nordsjælland og FC Helsingør fløjtes i gang, kan Mads Aaquist være smuttet ud af startopstillingen. Det skyldes en lille overbelastning, og derfor skal spilleren testes i opvarmningen inden opgøret.

Desuden er Christian "TK" Køhler, Johannes Ritter og Mathias ”Malte” Johannsen alle tre ude med småskavanker. Tilbage i kamptruppen er dog både Daniel Jørgensen og Jonas Henriksen, der vender tilbage fra skadespauser.

Hos modstanderne fra FC Nordsjælland er Martin Frese, Lasse Petry, Emil Damgaard og Pascal Gregor også ude med skader. Ellers har FC Nordsjælland indlemmet det nye indkøb, Benjamin Hansen, fra FC Fredericia i kamptruppen. Han kan dermed få Superliga-debut i kampen imod FC Helsingør, som han kender fra opgør i 1. division.

Kampen mellem de to mandskaber fløjtes i gang klokken 19.00 og kan ses på TV3 Sport 1.