• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Abelyde i pokalkamp: Fremad Amager idømt bøde

De vandt på banen, men fra tribunen var der ifølge Fodboldens Disciplinærinstans abelyde, og derfor får Fremad Amager nu en bøde.

Af Kenneth Jensen

Selv har de afvist, at der er nogen, der har hørt racistiske tilråb, men Fodobldens Disciplinærinstans er uenig og har idømt NordicBet Liga-klubben Fremad Amager en bøde.

Det fremgår af Dansk Boldspil-Unions hjemmeside.

Læs også:Hørte ikke racisme-råb - landstræner skyder på engelske fans: Uacceptabelt

Da Fremad Amager den 26. september slog FC Midtjylland ud af Sydbank Pokalen, var det til stor glæde for klub, fans og spillere, men under opgøret var der ifølge dommer Benjamin Willaume-Jantzen racistiske tilråb. Det fik dommeren til at stoppe spillet i nogle minutter, da det skulle kaldes over højtaleranlægget, at det er uacceptabelt, og at yderligere ville få kampen stoppet.

Nu har Fodboldens Disciplinærinstans behandlet sagen og giver Fremad Amager en bøde på 12.500 kroner, fordi vurderingen er, at "Fremad Amager-fans har lavet abelyde af diskriminerende karakter mod Awer Mabil".

Læs også:England vil forlade banen ved racistiske tilråb

- Af kendelsen fremgår det, at FC Midtjylland er enige i Benjamin Willaume-Jantzens redegørelse om hændelsen. Modsat forklarer Fremad Amager i kendelsen, at de efter at have undersøgt sagen med deres fans ikke kan bekræfte, at de racistiske tilråb mod Mabil har fundet sted, står der på DBU's hjemmeside.

Mens Fremad Amager altså har været uenig i kendelsen, fremgår det, at FC Midtjylland er enig i dommerens indberetning.

Kendelsen kan af Fremad Amager bringes til Fodboldens Appelinstans, hvis man ønsker det.

Læs også:Fremad Amager: Ingen har hørt racistiske tilråb

Læs også:Racismesag chokerer tidligere FCM-spiller: Jeg troede ikke, det kunne ske

Læs også:FCK's overmænd dømt for racisme: Får ingen fans på stadion

Læs også:Spillerforeningens direktør efter racisme-råb: Totalt uacceptabel opførsel

Læs også:FCM-direktør om abelyde: Jeg kunne se, Mabil blev ked af det

Superliga

Optakt: AaB - FC Nordsjælland

Begge hold tørster hårdt efter en sejr, men AaB kan bryste sig af ikke at have tabt til FC Nordsjælland i Aalborg læn...

Mere Superliga

Fokus