Video : Tipsbladet
Superliga

Abildgaard afviser: Der var ikke straffespark

AaB's Oliver Abildgaard er ikke enig i straffesparkskendelsen, der førte til Brøndbys første scoring i aftenens målrige remis på Brøndby Stadion

AaB tager hjem fra Brøndby med en enkelt point i bagagen efter et målrigt opgør på Brøndby Stadion, der sluttede 3-3. AaB kom foran 1-0 efter kun fem minutter, men Brøndby fik udlignet efter cirka en halv times spil på en straffesparkscoring af Kamil Wilczek.

Straffesparket blev begået af AaB's Oliver Abildgaard på Brøndbys Simon Hedlund. Men efter kampen fortalte Abildgaard til TV3+, at han absolut ikke var enig i den kendelse.

- Nu skal jeg passe på, hvad jeg kommer til at sige. Hvad jeg husker, og hvad jeg hører, så er der på ingen måder straffespark. Det er menneskeligt at lave fejl, og der er ikke andet for end bare at komme videre.

Oliver Abildgaard udover straffesparket også ærgerlig over kampens resultat, som han mener burde have været en AaB-sejr. 

- Det er selvfølgelig træls, for her på Brøndby Stadion er det ikke tit, man scorer tre mål. Og når vi endelig gør det, så skal det gerne resultere i tre point, mener den 22-årige midtbanespiller