• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Abildgaard er kommet af med skavanker: Nu skal rusten bankes af

Foto: Getty Images

For den udlejede AaB-spiller Oliver Abildgaard er det ikke en hemmelighed, at han kan se frem til at få banket noget rust af efter coronapausen i den russiske liga.

Af Oliver Okstrøm

23-årige Oliver Abildgaard er i denne sæson udlejet til russiske Rubin Kazan fra AaB, og ligesom i det meste af det øvrige Europa har bolden ligget stille i Rusland, og derfor mener han, at der er lidt op til kampformen nu.

Det fortæller han i et interview med Nordjyske.

Det gælder desuden ikke kun ham, men hele holdet i den tidligere topklub, som i denne sæson kæmper mod nedrykning. Derfor peger Abildgaard på, at de trænger til at få banket lidt rust af, inden de er helt klar.

- Jeg havde en del skavanker, jeg døjede med, men de er heldigvis fortid nu. Når det er sagt, så vil der nok være en del kamprust, der skal bankes af, siger han og fortsætter:

- Det synes jeg også godt, man har kunnet se hos spillerne i for eksempel Bundesligaen, lyder det fra den udlejede AaB-midtbanespiller.

Det meldes desuden, at der ikke er kommet en afgørelse på, hvordan AaB og Rubin Kazan skal håndtere, at lejeaftalen udløber 30. juni, mens den russiske liga først er færdigspillet 22. juli. Det skulle dog være på vej.

Oliver Abildgaard skiftede i januar på en lejeaftale, hvorefter han nåede at spille tre kampe, inden coronavirussen satte den russiske liga i stå. 

Aftalen mellem AaB og Rubin Kazan indeholder en frikøbsklausul, som betyder, at russerne kan købe Abildgaard, hvis de bliver overbevist om det.

Superliga

Mere Superliga

Fokus