Video : Tipsbladet
Superliga

Absalonsen jubler over SønderjyskE-fans

SønderjyskEs Johan Absalonsen er meget imponeret over støtten fra holdets fans.

Fredag aften kunne SønderjyskE skrive et ekstra point på kontoen efter 0-0 på hjemmebane med OB.

Og selvom der ikke var meget underholdning at glæde sig over for den neutrale seer, sender SønderjyskEs rutinerede fløjspiller, Johan Absalonsen, store roser til hjemmeholdets fans.

- Jeg synes, at SønderjyskE virkelig har fået en stærk fanbase med en stor opbakning, siger Absalonsen til Ritzau og understreger videre, at 4.024 tilskuere på en kold aften i Haderslev er imponerende.

Før fredagskampen havde SønderjyskE et snit på 5.000 tilskuere per kamp hjemme på Sydbank Park.

Johan Absalonsen og de sønderjyske fans kan efter 0-0 mod OB se sig placeret på ottendepladsen i Superligaen med 17 point efter 14 kampe.