Absalonsen: Kampen tipper efter rødt kort
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Superliga

Absalonsen: Kampen tipper efter rødt kort

Det røde kort og vinden gjorde forskellen, lød det efter SønderjyskE's 1-0-sejr fra Johan Absalonsen.

Tilskuere og tv-seere blev vidne til en usædvanlig fodboldkamp, da et omblæst Sydbank Park lagde stadion til opgøret mellem SønderjyskE og FC Midtjylland søndag aften.

Det anerkendte SønderjyskE's Johan Absalonsen efter kampen.

- Første halvleg var svær. De fik rigtig mange dødbolde på grund af medvinden og vi bliver presset tilbage. Da de får det røde kort tipper det. I anden halvleg blæser det dobbelt så meget og det er en kæmpe fordel for os. Vi har stort set alt spillet, sagde Absalonsen efter kampen til TV3 Sport 1.

Med sejren har SønderjyskE nu lagt sig i stilling til en plads i slutspillet.