• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Absalonsen regner med intenst og energisk opgør mod Hobro

Foto: Getty Images

Sønderjyskes Johan Absalonsen føler sig godt klar til kampen mod Hobro efter en god vinter-opstart

Af Oliver Okstrøm

Vinterpausen er overstået, og søndag går Sønderjyske ind til et opgør mod Hobro, som bliver et meget afgørende opgør for dem begge i nedrykningskampen. Hos sønderjyderne mener holdets veteran Johan Absalonsen, at de står godt rustet til kampen.

Det fortæller han i et interview på Sønderjyskes officielle hjemmeside.

Læs også:SønderjyskE er stort set skadesfri: Vi skal skuffe nogle

- Vi har en fin fornemmelse. Vi har haft en super pre-season, hvor vi er blevet tæsket igennem af Yannick (Durand red.) og løbet en masse kilometer. Vi har også haft fokus på det fodboldmæssige, det taktiske. Lige nu står jeg bare og glæder mig til at komme ud og vise, at vi er på rette vej - og vi har fundet noget, som forhåbentlig virker på søndag, siger Absalonsen.

Selve dysten mod Hobro bliver givetvis ikke til noget skønmalleri, men i stedet kan der komme meget andet ud af duellen, mener Sønderjyske-spilleren.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Er Brøndby blevet strippet for alle våben?

- Jeg tror ikke, at det bliver nogen velspillet kamp. Det kan jeg næsten garantere. Det er to hold, som går efter pointene, og så skal vi spille på en bane, som nok ikke indbyder til det flotte fodbold, siger han og fortsætter:

- Det bliver nok en duelkamp med masser af fysik. Formentlig bliver det også med nogle lange bolde i ny og næ. Det bliver nok ikke så kønt, men forhåbentligt bliver det intenst og energisk, lyder det fra Johan Absalonsen.

Kampen mellem Sønderjyske og Hobro spilles søndag klokken 12, og det er en kamp, der bliver sendt direkte på Eurosport 2.

Læs også:Brøndby-angriber håber på chance: Det er store spillere, vi skal erstatte

Læs også:Lejeglade Esbjerg tager 2017-spøgelse med ro: Det skræmmer måske lidt

Læs også:Hobro-profil om overlevelse: Det svarer til, FCK kommer i Champions League

Superliga

Optakt: Randers FC - OB

Der tages nu hul på Europa Playoff, og første opgør står mellem Randers FC og OB.

Mere Superliga

Fokus

Optakt: FC Nordsjælland - AaB

AaB kan vinde for fjerde gang i træk i Superligaen, og de møder et groggy FC Nordsjælland-mandskab. Nordjyderne har revanche til gode efter 0-4-nederlaget mod Farum-klubben i fjor.