Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens arbejder på kontraktforlængelse til Bo Henriksen

I Horsens er man vilde med Bo Henriksen, hvis mandskab i øjeblikket ligger på ottendepladsen i Superligaen.

For tre og et halvt år siden valgte AC Horsens at ansætte en ny mand i trænersædet. Bo Henriksen, der dengang var træner i Brønshøj, fik jobbet, og siden da har han imponeret ledelsen i AC Horsens.

Derfor arbejder den jyske klub allerede nu på at forlænge cheftrænerens kontrakt, der udløber i sommeren 2019.

I ugens udgave af "Fodbold med Horup" erkender Horsens-direktøren, at ledelsen er klar til at forlænge kontrakten.

- Det er vi. Det er vi. Vi er meget positive i forhold til Bo Henriksen. Det skal der ikke være nogen tvivl om, siger AC Horsens-direktøren, Kristian Nielsen, til TV2 Østjylland. Han fortsætter:

- Bo har jo gjort det helt fantastisk i de tre-et-halvt-år, han har været her. Og det arbejde, har vi selvfølgelig en tro på og forhåbning om, at det kan fortsætte rigtig mange år fremover.

Før tilbuddet lander på cheftrænerens kontor, vil klubben dog regne på økonomien og først tilbyde ham en forlængelse efter vigtige kampe er overstået for AC Horsens.

Men inden vinterpausen sætter ind, møder AC Horsens modstanderne fra SønderjyskE på fredag i den sidste Superliga-runde i 2017.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.