Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens bekræfter: Lejer Jannik Pohl i Groningen

AC Horsens har hentet Jannik Pohl fra FC Groningen på en kort lejeaftale.

AC Horsens' cheftræner, Bo Henriksen, afslørede tidligere mandag, at klubben var på udkig efter en ny angriber, og nu ham har de nu fundet i hollandsk fodbold. 

Efter et år i hollandske Groningen skifter danske Jannik Pohl til AC Horsens på en lejeaftale frem til årsskiftet. AC Horsens har også sikret sig en købsoption. Det bekræfter begge klubber.

Den 23-årige angriber håber på spilletid i Superliga-klubben.  

- Jeg er nået til et punkt, hvor jeg skal have spilletid, og det tror jeg på, at jeg kan få i AC Horsens, hvor jeg passer godt ind med mine kvaliteter. AC Horsens har bygget et spændende hold op, og jeg glæder mig til at spille under Bo Henriksen, som jeg rigtig godt kan lide.

- Ventetiden har været lang, men det har i sidste ende været det hele værd, for jeg har fået det, jeg søgte, og mavefornemmelsen er rigtig god. Når folk snakker om AC Horsens, så har de været glade for at være i klubben, og de arbejder efter fine værdier, som passer godt til mig, fortæller Jannik Pohl ifølge AC Horsens' hjemmeside. 

Jannik Pohl, 23 år, har tidligere spillet i AaB.