Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens forlænger med ny midtbaneprofil

Ayo Simon Okosun og AC Horsens lægger yderligere et år til kontrakten.

Efter bare et halvt år i Superliga-klubben AC Horsens, har tårnhøje Ayo Simon Okosun i den grad markeret sig som en af holdets profiler og kan tage sin del af æren for, at holdet ligger godt placeret inden foråret. 

Okosun blev hentet i Vendsyssel FF og fik i første omgang en kontrakt til sommeren 2020. Men den kontrakt et netop blevet forlænget med yderligere et år, så AC Horsens og Simon Okosun nu har papir på hinanden til sommeren 2021. 

- Der er ikke mange spillere, der tager skridtet fra 1. division til Superligaen så overbevisende, som Ayo har gjort, og det viser noget om den ærgerrighed, ydmyghed og modenhed, han besidder. Han er et godt menneske, en fremragende spiller og meget vigtig for vores spil, og hvis han fortsætter sin udvikling, så vil han uden tvivl blive interessant for andre klubber. Det håber vi på, for vi vil altid være en sælgende klub, fortæller Bo Henriksen.

Selv glæder Ayo Simon Okosun sig over den forlængede aftale, for han nyder tilværelsen hos AC Horsens.

- Først og fremmest har jeg forlænget kontrakten, fordi jeg er rigtig glad for at være i AC Horsens, og det er gået rigtig godt i det første halve år. Da Bo og Kristian gerne ville forlænge kontrakten, synes jeg, det gav rigtig god mening. Det er fantastisk at være en del af AC Horsens, hvor jeg allerede har spillet en masse superligakampe, og jeg er en del af et rigtig godt hold med en god gruppe mennesker, der alle er ambitiøse og knokler røven ud af bukserne. Det er fedt at være en del af, siger Ayo Simon Okosun.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.