AC Horsens lejer serbisk forsvarsspiller
Foto: Getty Images
Superliga

AC Horsens lejer serbisk forsvarsspiller

AC Horsens har lejet 20-årige Erhan Masovic i belgiske Club Brügge.

AC Horsens har denne sommer sagt farvel til både Mathias Nielsen, Søren Reese og Mads Juel Andersen, som alle har spillet en væsentlig rolle i holdets defensiv.

Nielsen er taget til Randers, Reese er vendt tilbage til FC Midtjylland, og Juel Andersen er blevet solgt til engelske Barnsley.

Men nu får Den Gule Fare også noget ind den anden vej. På klubbens hjemmeside bekræftes det således, at 20-årige Erhan Masovic lejes i Club Brügge i resten af indeværende sæson.

Masovic skiftede til den belgiske storklub for to sæsoner siden, og han var i den forgangne sæson udlejet til slovakiske AS Trencin.

Masovic har også flere kampe for det serbiske U/21-landshold på CV'et.