Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens matchvinder: Dejligt at gå på juleferie med en sejr

Jonas Thorsen sikrede AC Horsens sin første sejr i otte kampe med sin scoring til 2-1 mod SønderjyskE.

Midtbanespilleren var ikke overraskende en glad mand efter sejren over SønderjyskE, som bragte AC Horsens tilbage i kampen om en plads i mesterskabsslutspillet.

- Det er fantastisk. Nu har vi spillet rigtig mange uafgjorte, og haft mange kampe, hvor vi enten har fået uafgjort eller tabt til sidst, så det er bare dejligt, at gå på juleferie med en sejr, siger Jonas Thorsen til TV3 Max efter kampen.

Sejren kom efter en første halvleg, hvor SønderjyskE var foran 1-0, og det var sa også et andet Horsens-mandskab, som kom på banen i anden halvleg, erkender Thorsen.

- Vi sad i pausen og snakkede om, at vi manglede noget, og det går vi ud og brænder af i anden halvleg.

Med sejren slutter AC Horsens 2017 af med en sejr, og spillerne kan nu gå på vinterferie, og det skal fejres, fortæller Horsens-profilen.

- Nu skal vi over og have en god julefrokost ovre i cafeteriet, og så skal det fejres i morgen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.