AC Horsens-profil har kontraktudløb til sommer: Der skal to til en tango
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

AC Horsens-profil har kontraktudløb til sommer: Der skal to til en tango

Der er ingen forhandlinger i gang mellem Kjartan Finnbogason og AC Horsens i øjeblikket, men begge parter udelukker ikke en kontraktforlængelse.

Vice-anføreren i AC Horsens står foran kontraktudløb til sommer, og lige nu er fremtiden uvis.

Kjartan Finnbogason har været stamspiller for AC Horsens i denne sæson, og oftest har den islandske angriber også båret anførerbindet i fraværet af Mathias Nielsen, som dog nu er klar til at spille igen efter langvarig skade.

Om Kjartan Finnbogason også i næste sæson skal spille i den jyske Superliga-klub er dog usikkert. Han har kontraktudløb ved udgangen af denne sæson, og lige nu er der ingen forhandlinger i gang omkring en forlængelse.

- Jeg koncentrerer mig om at spille kampene. Vi forhandler ikke. Du må spørge Bo Henriksen, hvad der skal ske. Jeg udelukker ikke noget. Jeg er glad for at være i Horsens, det ved alle, men man ved aldrig, hvad fremtiden bringer, og der skal to til en tango, siger angriberen til Horsens Folkeblad.

Bo Henriksen bekræfter også, at der ingen forhandlinger er i gang netop nu, og AC Horsens-træneren vil heller ikke træffe en beslutning på nuværende tidspunkt, men han udelukker dog ikke noget.

Den 31-årige angriber har været i AC Horsens siden 2014, og han har i alt spillet 123 kampe for klubben, hvor det er blevet til 49 mål.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.