Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens sætter fanfigurer på tribunerne

AC Horsens præsenterer en kreativ løsning for at få "fans" på tribunerne til Superliga-kampene.

Når Superligaen genstartes i slutningen af maj, bliver det uden tilskuere på lægterne, og det har fået flere klubber til at tænke ud af boksen.

AGF har indført virtuelle tribuner, mens FC Midtjylland har foreslået drive-in-fodbold. Og nu kommer AC Horsens med et nyt initiativ. De vil nemlig sætte fanfigurer på tilskuerpladserne, meddeler klubben på sin hjemmeside.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Superliga-klubben har indgået en sponsoraftale Stibo Complete, og det samarbejde gør det muligt for fans at få lavet en fanfigur, som kan blive monteret på Nordtribunen på CASA Arena.

Ifølge direktør Kristian Nielsen sidder de første fanfigurer allerede på stadion.

Læs også:Trist eller på toppen: Hvem står stærkest i de otte Superliga-kampe?

- Vi er rigtig glade for aftalen med Stibo Complete, der bakker op om os efter en svær tid, og vi håber selvfølgelig, at rigtig mange fans har lyst til at støtte os ved at købe fanfigurer. De første fanfigurer er allerede klar på sæderne. Når sæsonen er slut, vil der være mulighed for at hente sin egen fanfigur, fortæller Kristian Nielsen.

Mads Dyhrberg Andersen, som er sales manager hos Stibo Complete, fortæller, at inspirationen kommer fra Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach. 

En fanfigur koster 275 kroner og kan købes via AC Horsens’ hjemmeside.

AC Horsens skal i de to resterende kampe af Superliga-grundspillet møde FC Midtjylland og Brøndby IF. 

Læs også:AC Horsens skriver klubhistorie: Det er en fantastisk dag