Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens venter på Søren Reese: Vi klapper lige hesten

AC Horsens vil meget gerne leje Søren Reese i FC Midtjylland, men Ulvene tøver, da der er udenlandsk interesse for stopperen.

Søren Reese var fast mand i AC Horsens midterforsvar i sidste sæson, hvor han var udlejet fra FC Midtjylland. Nu er Reese tilbage i den midtjyske fold, men AC Horsens vil meget gerne tilknyttet stopperen endnu en gang. 

AC Horsens har således kontaktet FC Midtjylland om endnu et lejemål af midterforsvaren, men FC Midtjylland tøver med at acceptere buddet. Og det er der en rigtig god grund til. 

- Vi er fuldt bekendt med, at AC Horsens gerne vil leje Søren Reese, men vi klapper hesten en uges tid og ser tiden an. Der har også været udenlandsk interesse for Søren Reese, siger Claus Steinlein ifølge Horsens Folkeblad.

Horsens Folkeblad skriver desuden, at Stabæk var interesserede i Reese, men at de valgte at gå med Hobros norske stopper Yaw Amankwah i stedet.