Ærlig Spelmann: Det var godt nok kedeligt i dag
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Ærlig Spelmann: Det var godt nok kedeligt i dag

AGF's Martin Spelmann var ikke imponeret over, hvad både dem selv og Sønderjyske leverede i mandagens kamp i Superligaen.

AGF spillede mandag aften 0-0 mod Sønderjyske på hjemmebane i et opgør, hvor begge hold havde svært ved at skabe de helt store chancer, der ville bryde med udgangspunktet i kampen. 

Efter opgøret var det en ærlig Martin Spelmann, der gjorde status for AGF's kamp. Det gjorde han umiddelbart efter slutfløjt til TV3 Sport.

- Jeg synes, at vi er godt tilfredse med første halvleg, pånær de sidste 10 minutter. Jeg synes, vi sætter nogle fine angreb op og forsvarer godt, men anden halvleg: Kæft, det var kedeligt. Det var energiforladt for begge hold, synes jeg. Det var lidt som om, at man var tilfreds med det ene point på en meget svær bane og en meget kold dag, siger midtbaneprofilen. 

For Spelmann var der dog også positive dele af kampen, som AGF kunne lune sig ved.

- Vi holder nullet. Det har vi haft problemer med førhen. Vi har fået fire point i de to første kampe, og det må vi sige er rigtigt positivt i forhold til, hvad vi kom fra i efteråret. Nu venter der en ny oplevelse i næste weekend, lyder det fra Spelmann. 

I næste runde skal AGF møde Lyngby på udebane, hvor Aarhus-klubbens træner David Nielsen vender tilbage til sin tidligere klub.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.