Video : Tipsbladet
Superliga

Afgående SIF-kaptajn: Vi må til at vise, at vi er gode nok

Dennis Flinta lægger ikke fingrene imellem inden Silkeborg søndag møder bundrivalerne Esbjerg. Silkeborg skal hanke op i sig selv, lyder det fra kaptajnen.

Tidligere på ugen offentliggjorde Silkeborg-kaptajnen Dennis Flinta, at han lægger støvlerne på hylden til årsskiftet. Men inden da skal han forsøge at aflevere Superligaens bundhold i en bedre forfatning end den nuværende, hvor en hurtig nedrykning synes alarmerende tæt på.

Flinta lægger da heller ikke skjul på, at niveauet skal højnes.

- Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi skal vænne os til Superligaen, og det er derfor, at vi laver så mange fejl. Vi må til at vise, at vi er gode nok, siger Flinta til Silkeborg IF’s hjemmeside og tilføjer,

- Det er point på kontoen, som det handler om. Hvad enten om jeg er her, eller jeg ikke er her, så håber jeg, at det går klubben godt.

Den i dag 36-årige Denns Flinta har spillet over 250 Superliga-kampe. Han debuterede for Silkeborg i den bedste række i 2005.