AGF anfører: Det handler om selvtillid
Foto: Allan Hogholm/GettyImages
Superliga

AGF anfører: Det handler om selvtillid

AGF-kaptajnen Morten Duncan Rasmussen er ikke bekymret for holdets pointhøst i forårssæsonen.

For angriberen gør det ikke så meget om hans hold lige har tabt 10-0, han vil stadig være optimistisk forud for den næste kamp. Og næste kamp spilles senere i dag, når Sønderjyske besøger århusianerne.

Derfor bruger han heller ikke meget tid på at bekymre sig over tingenes tilstand, men i stedet se frem mod næste kamp. Han anerkender, at holdningen måske havde været anderledes, hvis holdet havde høstet flere point end hvad tilfældet er.

- Det handler om selvtillid. Vi har selvfølgelig allesammen været ærgerlige over, at vi ikke har fået flere point, end vi har, og derfor arbejder vi også hele tiden hårdt på at ændre det med henblik på den kamp, der venter. Vi skal blive bedre til at lukke kampene, eller i det mindste holde et resultat, når vi har muligheden for det. Det havde da nok givet mere selvtillid, hvis vi havde vundet i Viborg, men det gør ikke lysten til at vinde over Sønderjyske mindre, fordi vi ikke gjorde det. Nu er vi her. Det er det eneste, vi skal forholde os til, lyder det fra Morten "Duncan" Rasmussen til stiften.dk.

Ifølge Duncan så savner de ikke vindermentalitet i Århus, men de arbejder på at forbedre det. Han mener ikke, at fodboldspillere er ens, og at han kan udnytte den vindermentalitet han har mødt i andre klubber på sit nuværende hold.

AGF har ikke de bedste kort på hånden i forhold til at slutte i top 6 og dermed sikre sig en plads i Mesterskabsslutspillet, men de kan med en sejr over Sønderjyske sikre sig vigtige point til nedrykningsslutspillet.