Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-angriber er langt fra spilletid: En lejeaftale kunne være interessant

Alexander Ammitzbøll sluttede efteråret helt uden for kamptruppen i AGF. Derfor åbner han op for at blive lejet ud.

2019 begyndte godt, men sluttede skidt for AGF's Alexander Ammitzbøll.

Den unge angriber indledte året med at få et par indskiftninger i Superligaen, forlænge sin kontrakt i marts og starte inde i fem kampe i streg fra april til maj. Men mens foråret bød på et lille gennembrud for Ammitzbøll, bød efteråret på bare tre ligakampe. I de ti sidste runder var han slet ikke i kamptruppen.

Der er med andre ord langt til spilletid for Skanderborg-knægten, og derfor overvejer han nu, om han skal lejes ud for at få noget kamptræning.

Læs også:AGF-assistent: De unge skal arbejde hårdere for at slå de etablerede af

- En lejeaftale kunne være muligt og interessant, hvor jeg kunne blive fast mand og udvikle mig med mere spilletid, men det er ikke noget, vi har kigget på, siger Alexander Ammitzbøll til Århus Stiftstidende.

Foran ham står Patrick Mortensen og Nicklas Helenius. De har spillet henholdsvis 19 og 13 Superliga-kampe i denne sæson med henholdsvis otte og ét mål til følge.

Læs også:AGF har unge talenter med i stor pokaltrup

AGF havde allerede udlejet nogle af klubbens unge spillere i efteråret. Daniel Thøgersen spillede for Næstved BK i 1. division og rykker nu til Kolding IF i samme række, mens Nimo Gribenco tilbragte hele 2019 i islandske Stjarnan.

Magnus Kaastrup er desuden udlejet til Borussia Dortmund, hvor han spiller på reserveholdet under den tidligere assistent- og U19-træner i AGF Mike Tullberg. Mens Gribenco (og i øvrigt Youssef Toutouh) har fået løbepas i januar, vender Kaastrup først tilbage til Århus til sommer.

Læs også:David Nielsen og AGF tæt på pokalfadæse: Vi dansede med døden

Læs også:AGF har skadede spillere klar: Profiler spares i pokalkamp

Læs også:AGF må undvære angriber og keeper mod OB