• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

AGF-angriber nyder ny rolle: Det bliver sværere at læse os

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Nicklas Helenius nyder at spille sammen med Patrick Mortensen, som de har gjort i de seneste kampe.

Af Victor Risager

Siden Superligaen vendte tilbage ovenpå coronapausen, har AGF nydt godt af deres angribere. Imod Randers FC sikrede Patrick Mortensen et point med et overtidsmål, og i sejren over OB blev Nicklas Helenius matchvinder.

Ved begge scoringer var de to angribere på banen samtidig, og det har Nicklas Helenius været vild med. Det siger han til Århus Stiftstidende.

Læs også:Optakt: AaB - AGF

De to har ellers ikke tilbragt meget tid på banen sammen tidligere på sæsonen, hvor Nicklas Helenius ofte blev skiftet ind i stedet for Patrick Mortensen. Men efter en lang række forsøg på at overtale cheftræner David Nielsen får duoen nu spilletid sammen, og det har også betydet en ændret rolle for Helenius.

- Det er fedt, at vi kan lave kampene om og ændre dem ved at ændre lidt på vores spillesystem. På sigt tror jeg også̊, at vi kan starte på den måde. Det bliver sværere for modstanderne at læse os på forhånd, hvis vi kan komme på forskellige måder. Så det har været godt for mig. Jeg prøvede det også i vinter, hvor jeg spillede meget som "10'er" i alle træningskampe og scorede en del mål.

Læs også:Brøndby har tre nye ansigter i truppen til Horsens

- Jeg føler mig godt tilpas på den position. Det er nok der, jeg føler mig mest tilpas. Det var også den måde, som jeg mest spillede på i AaB, hvor jeg var hængende angriber, mens Jeppe Curth mere var "target-angriber", siger Nicklas Helenius til Århus Stiftstidende.

Helenius har spillet 18 kampe i Superligaen i denne sæson og har scoret to mål. Søndag kan han score sit tredje sæsonmål i Superligaen, hvis han kommer på tavlen mod AaB. 

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:AaB’er trodsede skader: Det har bidt mig i røven

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Syv bets til en vild afslutning søndag

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Hobro IK - Randers FC

Hobro IK jagter revanche for 0-4-nederlaget for et par uger siden. Randers FC skal forsøge at vaske pletten fra det seneste opgør mod AC Horsens af sig.

Optakt: AGF - FC København

Skal AGF udfordre FCK på andenpladsen? Søndag aften kan kampen om sølvmedaljer bliver åbent på vid gab eller lukket helt i.