Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-australier åbner for forlængelse

Mustafa Amini kan sagtens ende med at forlænge i AGF, fortæller han.

Mustafa Amini har kontraktudløb i AGF til sommer, men det er ikke sikkert, at den australske midtbaneprofil forlader Århus til den tid. Det forklarer australieren selv i et interview med Århus Stiftstidende.

Tidligere har Mustafa Amini indikeret, at han forlader AGF ved kontraktudløb, og Superligaens førerhold, FC Midtjylland, har blandt andet været meldt ude efter den 26-årige australier.

Men nu åbner AGF’eren altså alligevel op for en kontraktforlængelse. Amini kan stadig se sig selv forlænge i den århusianske Superliga-klub, forklarer han til Århus Stiftstidende

- Ja, sagtens. Du ved aldrig i fodbold, og jeg kender jo ”PC” (sportschef Peter Christiansen, red.) rigtig godt, så vi snakker om tingene, siger Mustafa Amini og uddyber:

- Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, men har fuldt fokus på den første kamp mod Randers. Min kæreste og jeg venter også barn til marts, et barn, der altså bliver født her i Danmark, så der er mange beslutninger, der skal tages.

I starten af januar afslørede AGF’s sportschef, Peter Christiansen, overfor tipsbladet.dk, at Mustafa Amini havde afslået et kontrakttilbud.

Læs også:David Nielsen om skadessituationen i AGF: Alle er fit igen

- Han har fået et tilbud fra AGF, og det har han i første omgang valgt at afslå og se tiden an i forhold til, hvad der ellers kunne ligge af muligheder for ham. Det har vi taget til efterretning. Så må vi se, hvad foråret bringer, lød det fra Peter Christiansen.

Mustafa Amini, 26 år, kom til AGF fra Randers FC i 2016 og har siden spillet 120 kampe for klubben med 12 mål til følge – heraf 16 kampe og to mål i indeværende sæson. Tidligere har han spillet for Central Coast Mariners, mens han også har været på kontrakt i Borussia Dortmund.

Læs også:FC Midtjylland vil finpudse angrebet: Ikke effektive nok i efteråret

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:Tidligere SL-spiller har taget Schweiz med storm: En "shooting star"