Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-back lettet over top 6: Der har været mange skeptikere

Det står nu helt klart: AGF indfrier målsæningen om top 6, og det glæder Alexander Munksgaard, der har oplevet, at mange ikke troede på holdet.

Med Randers FC's nederlag til Hobro IK var det matematisk sikkert, og senere slog AGF det selv fast: Holdet har sikret sig en plads i top 6 og dermed indfriet den målsætning, det har haft i fire år med den nuværende struktur. Det glæder Alexander Munksgaard sig over i Århus Stiftstidende.

Backen spillede selv en hovedrolle i mandagens sejr over OB. Dels reddede han en bold, der havde passeret målmand William Eskelinen og var på vej i mål, dels lagde han op til Nicklas Helenius' 1-0-scoring.

Læs også:AGF-træner om målhelte: De har sms'et mig i et halvt år

Netop det faktum, at AGF selv var i stand til at sætte to tykke streger under facit, glæder Munksgaard. Det var langt fra alle, der troede på AGF tidligere, mener han.

- Det var da fint nok, at Hobro havde gjort arbejdet færdigt for os inden kampen, men i bund og grund ville vi gerne selv have sat det på plads. Vi er lettede over det, endeligt er lykkedes AGF at komme i top seks, selvom der har været mange skeptikere, der ikke har troet på det, siger Alexander Munksgaard til Århus Stiftstidende.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

AGF ligger fortsat til bronzemedaljer med én runde tilbage af grundspillet. Der er tre point ned til FC Nordsjælland og fem ned til Brøndby IF, der dog mangler aftenens kamp mod SønderjyskE.

Cheftræner David Nielsen har dog ikke sit eget hold som det bedste bud på den tredje medaljevinder.

- Nordsjælland er helt klare favoritter. Deres måde at spille på og den forfatning, de ser ud til at være i lige nu, gør, at de bliver svære at danse med på de her sommerbaner, sagde han efter kampen.

Læs også:David Nielsen udpeger FCN som bronzefavorit

Læs også:Helenius fryder sig over målet mod OB: Blev ikke behandlet fair af klubben

Læs også:AGF forværrer OB's forfærdelige stime i Superligaen