• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

AGF i storsejr over HSV: Hattrick af Ankersen

AGF i storsejr over HSV: Hattrick af Ankersen
Foto: Getty Images

Jakob Ankersen løb med det meste af opmærksomheden, da AGF vandt med imponerende 5-1 over den tyske traditionsklub HSV.

Af Oliver Okstrøm

AGF fik en ordenlig skalp fredag eftermiddag, da Superliga-klubben spillede træningskamp mod HSV, der i sidste sæson rykkede ud af Bundesligaen efter 55 år i den bedste tyske række.

Det blev nemlig til en storsejr på 5-1 til Aarhus-klubben i en kamp, der i særdeleshed blev afgjort i første halvleg, hvor AGF satte fire af sine scoringer i kassen, som altså ledte til den fine sejr over tyskerne.

Allerede efter 11 minutter kom AGF foran efter et direkte frisparksmål af Jesper Juelsgård, og bare fire minutter efter var føringen fordoblet, da Kasper Junker blev sendt i dybden, hvorefter han scorede.

Junker var igen en central spiller ved målet til 3-0, da han lagde op til målet, som denne gang blev signeret af Jakob Ankersen. Minutter efter udspillede det samme samarbejde sig igen, hvor det denne gang endte med et hovedstødsmål af Ankersen.

I anden halvleg blev det en del mindre målrigt, men blot et par minutter efter pausen kunne HSV score deres mål i kampen - og med et kvarter tilbage blev der dømt straffe til AGF, hvor Jakob Ankersen fuldendte sit hattrick.

Superligaen er nu lige om hjørnet for AGF, der møder de danske mestre fra FC Midtjylland på udebane i den første ligakamp i den nye sæson. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: AGF - Brøndby IF

Begge hold går ind til kampen med gode sejrsstimer i ryggen, men begge kan ikke fortsætte. Læs vores optakt til en af dansk fodbolds klassiske storkampe.

Optakt: AaB - AC Horsens

AC Horsens har ikke vundet i de seneste seks udekampe i Superligaen men møder et AaB-hold, der har topscoreren skadet. Hvem vinder søndag i Aalborg?