Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-kaptajn drømmer om europæisk eventyr

Jens Stage håber på, at AGF kan kvalificere sig til europæisk fodbold snart.

Han nævner ikke AGF som mulig vinder af en europæisk turnering, men Jens Stage håber snart på, at der kommer international fodbold på stadionet i Aarhus igen.

Efter dagens sejr over Sønderjyske er AGF nu sikker på at komme i playoffkampene om en plads til kvalifikationsrunder i Europa League. Den plads satser Jens Stage på at snuppe.

- Det vil betyde enormt meget at komme i Europa. Det er en stor oplevelse med europæisk fodbold på Aarhus Stadion, og det håber jeg, vi kan bringe tilbage igen, siger Jens Stage til BT Sporten.

AGF var sidst i Europa tilbage i 2012, hvor man tabte til Dila Gori i Europa League-kvalifikationen.