Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-kaptajn: Jeg har altid sagt, at vi er en storklub

Niklas Backman nyder, at AGF endelig har succes, og anføreren har ingen planer om at forlade Superligaens aktuelle nummer tre.

At AGF ikke lever op til forventningerne har i mange år været et sikkert indslag i dansk fodbold, men nu ser det for alvor ud til, at der er solskin over Fredensvang, hvor man har kæmpet hårdt for at vende skuden.

Ved vinterpausen er århusianerne nummer tre og ligner en stensikker deltager i mesterskabsspillet, hvilket i sig selv er et gennembrud for AGF, men klubben får også svært ved at løbe fra favoritværdigheden i forhold til bronzemedaljer. Brøndby blev på papiret svækket væsentligt i transfervinduet  - det gjorde AGF ingenlunde.

Læs også:Lucas Andersen om det seneste år i AaB: Jeg er i mit livs fodboldform

En sovende kæmpe i dansk fodbold er vågnet, og det kommer ikke bag på anfører Niklas Backman.

- Jeg har sagt det i alle de år, jeg har været her - det er en storklub, men vi har bare ikke præsteret. Nu er vi begyndt at præstere, og så er det ekstra dejligt. Jeg har det også godt i Aarhus, som er en fin by, siger Backman til svenskafans.com.

Læs også:Bundu tilbage i kamp med et smil: Godt at røre en bold

Den 31-årige forsvarsspiller har haft mange skader de seneste par år, men når han er med, går det beviseligt bedre for AGF. Derfor er han en spiller, AGF helt sikkert gerne vil holde på, og det får klubben næppe svært ved.

- Lige nu har jeg det godt her, og jeg har en vigtig rolle på holdet. Man skal aldrig lukke nogle døre, men som det ser ud lige nu, har jeg ingen planer om at forlade AGF, lyder det fra Niklas Backman.

Svenskeren har knap halvandet år tilbage af sin kontrakt. 

Læs også:AGF fik sejr over svenskere i træningskamp

Læs også:Frøkjær spillede endelig centralt: Jeg kan gøre de ting, jeg er god til

Læs også:Tidligere Brøndby-direktør har fået nyt job