• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

AGF-målscorer efter remis: Det var ikke godt nok

Jesper Juelsgård er ikke tilfreds med AGF's præstation mod Hobro IK.

Af Victor Risager

AGF fik ikke den start på Superligaen, som de havde ønsket.

Århusianerne måtte nøjes med et point mod undertippede Hobro IK, og nordjyderne kom endda foran efter knap 60 minutter, før AGF’s Jesper Juelsgård ti minutter senere kunne udligne til slutresultatet 1-1. 

Læs også: AGF-back om sløv start: Det er underligt, der skal en scoring til

Og AGF’s målskytte er ikke tilfreds med resultatet og præstationen. Det var ikke godt nok, fortæller Jesper Juelsgård til AGF’s hjemmeside.

- Vi kom til en del chancer, men manglede skarpheden. Vi får også smidt en masse indlæg ind, der bliver pareret. Så jeg synes, at vi skaber nok til at vinde, men sådan skulle det ikke gå.

- Vi har bolden meget i lange perioder af kampen, men kæmper lidt med at finde de rigtige løsninger. Spillet går for langsomt og med for mange berøringer, og det betyder, at Hobro kan følge med og sideforskyde på os hele tiden - så det var ikke godt nok, lyder det fra Jesper Juelsgård.

I næste runde skal AGF møde de forsvarende mestre FC København i København.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: AaB - Esbjerg fB

To målfattige mandskaber mødes i Aalborg søndag eftermiddag, så det ligner alt andet end en målfest. Men alligevel kan det godt blive en intens og spændende match.