Video : Tipsbladet
Superliga

AGF meldes tæt på svensk målmand

Svenske William Eskelinen kan snart være ny mand på Fredensvang.

AGF er på jagt efter en ny målmand, og det kan meget vel blive en svensker, der skal vogte buret i Aarhus.

Superliga-klubben meldes tæt på en aftale med William Eskelinen, der hidtil har slået sine folder i GIF Sundsvall. Eskelinen har et stykke tid været rygtet til AGF, og onsdag var han fraværende ved klubbens træning, fordi han er tæt på at indgå en aftale med en ny klub.

Det kan meget vel være AGF.

- Vi er rykket nærmere, men intet er i mål, og ingen handel er på plads, siger Urban Hagblom, der er sportschef i den svenske klub, til Sundsvall Tidning uden at nævne AGF konkret. 

22-årige William Eskelinen har været fast mand for GIF Sundsvall i denne sæson, og han står noteret for 46 kampe i Sveriges bedste række. Han har en fortid i Hammarby og Brommapojkarna.